torsdag den 19. april 2012

VIS MIG DINE SVAGHEDER


Jeg er stor fan af tv-serien Glee og deres program til at finde nye skuespillere, The Glee Project.
The Glee Project har et nyt tema hver uge, og i den ovenstående video er temaet vulnerability, eller på dansk, sårbarhed. Deltagerne skulle hver især finde et ord der beskrev den ting, de var mest sårbar overfor, som andre ville kunne bruge imod dem. Der kom, som I kan se, ord som fat, gay, anorexic og used på banen, og generelt er det et meget følelsesladet afsnit.

Da jeg så videoen i afsnittet, brød jeg sammen. Bare det at se videoen alene giver mig en klump i halsen. Jeg kom nemlig til at tænke på hvad der ville stå på mit skilt, hvis jeg skulle vælge et ord.
Det ord jeg kom frem til er hollow, eller hul på dansk, for det er sådan min depression får mig til at føle mig.

Jeg kan ikke huske sidste gang jeg rent faktisk følte noget. Uanset om det var glæde, vrede, om jeg var ked af det. Jeg kan simpelthen ikke huske det. Jeg kan grine og græde, råbe og skrige, men jeg føler ikke de følelser der ligger bag handlingerne. Jeg føler mig som en tom skal, der går gennem livet uden at føle, og det skræmmer mig uendeligt.

Jeg er så bange for ikke at kunne føle noget igen. Hvad hvis jeg møder en person, som min hjerne siger jeg er hovedkuls forelsket i, men jeg ikke føler sommerfuglene i maven? Det ville jeg aldrig kunne byde en anden person. Selv den kærlighed jeg har for mine bedste venner føler jeg ikke til fulde. Hvis jeg bryder grædende sammen, som jeg gjorde til vulnerability-afsnittet, kan jeg ikke mærke den følelse indeni, der triggede reaktionen. Jeg kan sidde og hulke uden at vide hvorfor jeg græder. Det er den værste følelse i verden. Det eneste der fylder mig i sådan en situation er frustration.

Jeg håber og ønsker så inderligt jeg en dag kan føle igen. Føle hvordan det er at være hovedkuls forelsket, mærke hvor højt jeg elsker mine venner og min familie. Måske kan man lære at føle. Jeg håber.

Et meget personligt indlæg om et personligt issue, men ikke desto mindre er det en stor del af mig. Det er normalt for en person med en depression at have det som om man er tom for følelser. Stadig er det en irriterende og hård bivirkning at være udsat for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar