Long time, no see - eller skrivning, eller hvad man nu siger.
Har altid lidt svært ved at starte blog-indlæg, med mindre jeg har noget virkelig presserende på hjerte, for ærligt talt, så aner jeg ikke hvem der tager sig tid til at læse hvad jeg skriver her. Selv nu er jeg usikker på hvad jeg skal skrive, for hvad gider folk høre om?
Ingen gider høre mig klynke, dét ved jeg. Men hvad vil folk så høre om? Der er så mange ting jeg kunne fortælle om, men jeg ved ikke hvor jeg skal starte, eller hvordan jeg skal fortælle det. Normalt er jeg god med ord, men lige nu svigter de mig.
Jeg kunne fortælle hvordan en dårlig dag føles. Jeg kunne fortælle om at have øjeblikke, hvor man er bange for sine egne tanker. Jeg kunne fortælle om hvad jeg føler og ikke føler. Samtidig er jeg bange for at mine forsøg på at give folk et indblik i en dårlig dag bare ender med et stort self-pity party, som ingen gider høre på.
Hvad skal jeg så skrive om?
Jeg kunne skrive om alle de gode ting. Hvordan jeg har den bedste familie og de bedste venner, der bakker mig op. Jeg kunne fortælle om de små ting der får mig til at smile. Om mine drømme og håb for fremtiden. Alle de gode ting, der gør at jeg føler jeg får det en lille smule bedre.
Men hvordan sætter man ord på ting og situationer, uanset om de er gode eller dårlige? Hvordan finder man de passende ord?
Jeg leder stadig efter de rette ord til at beskrive hvordan jeg har det og ikke har det. Lige nu ved jeg bare jeg er okay med ikke at være okay, og så må resten komme, som det kommer. Både det gode og det dårlige.
/M
Det er en process at have en depression, en slags i hvert fald, ligesom mange ting er en process, ja man kan måske endda sige at hele livet er.
SvarSletDet jeg mener er, at det som næsten alle i din situation de oplever, det er at de ikke ved -hvordan- man sætter ord på de følelser og tanker man har, det er noget af det sværeste. Men tilgengæld hvis man kan få de rette værktøjer til at sætte ord på ting, så kan det faktisk hjælpe utrolig meget, selvom det måske kun er en "lille" del af det.
Jeg har selv tit svært ved at finde frem til for det første, hvordan har jeg det egentlig, og når det så er "opnået" så kommer det med at skulle åbne munden at sige det! Eller skrive det, hvilket giver det samme resultat. Ro... Og en slags forsikring på en måde.
Det med om folk læser din blog? Jeg læser den i hvert fald. Er sikker på at en del andre også gør. Og om emnet? Jamen, oppe øverst et sted, der står der jo et dette er blog omkring det at leve med depression, og derfor kan man vel som læser, lidt forvente at du skriver om -hele- følelses registret, man behøver ikke være ekspert heller end ej nogensinde have prøvet hvordan en depression føles, for at regne ud, at der er både op - og nedture. Jeg vil sige... Skriv hvad der falder dig ind. Hvis folk forventer positivitet hele tiden, så er det vel ikke en personlig blog de skal følge vel? Self-pity-party både og. Jeg synes det du gør her er rigtig fint, og hvis du kan hjælpe bare én anden person med dine ord, og dine informationer (for det er altså ikke lidt man lærer af at have en depression, uanset alder) så er det stort.
// Louise
Søde Louise, du siger altid det helt rigtige :) Har dog fået inspiration til et ret personligt indlæg, som har givet mig selv en masse at tænke over også :) Tak for din skønne feedback!
Slet/M