Igår blev min ældste lillebror student fra gymnasiet. Selvfølgelig er det en dejlig ting, og jeg er stolt af ham, men det satte også en masse tanker igang.
Jeg blev selv student for 3 år siden. Jeg var lykkelig for endelig at være færdig, især fordi jeg fik min første depression i 2.g, og til tider blev jeg i tvivl om hvorvidt jeg fik min hue.
Siden fik jeg det bedre og jeg så mig selv som værende rask. Jeg stoppede min medicin, tog et sabbatår efter 3.g og alt kørte bare som på skinner. Jeg havde et par små-jobs her og der, og i september 2010 flyttede jeg hjemmefra og startede på bioanalytiker uddannelsen, som på daværende tidspunkt virkede som min drømmeuddannelse.
Så gik det galt.
Ikke engang et halvt år inde i uddannelsen gik jeg helt ned igen og fik diagnosticeret min anden depression. Jeg var nødt til at stoppe på uddannelsen og lå bare i min seng i ugevis og lavede ingenting. Mit liv gik på alle måder i stå, og jeg kunne ikke se hvordan jeg nogensinde skulle få et velfungerende liv. Min mors alarmklokker gik for alvor igang da jeg ikke engang havde lyst til at gå til audition på en forestilling musicalgruppen Sceptor, min anden familie, satte op.
Basically havde jeg mistet lysten til alt det, der tidligere drev mig og fik mig ud af sengen.
Som tiden er gået har jeg gradvist fået det bedre, men jeg er slet ikke noget nær klar en til uddannelse endnu. Jeg har kigget lidt på forskellige, og det der tiltaler mig nu, er alle sammen kreative uddannelser. Skuespiller, fotograf, filminstruktør. Jeg ville også elske at kunne leve af at lave musik.
Jeg siger tit, at mit ultimative drømmejob ville være at arbejde på tv-serien Glee. Musik, sang, dans og skuespil i ét. Jeg fantaserer tit om at pakke alt mit lort og flytte til L.A. og starte på en frisk. Tage skuespilstimer, gå til den ene audition efter den anden, have et crappy arbejde der betaler regningerne mens jeg venter på mit break-through. Arbejde som statist på en masse tv-serier og film indtil jeg får den opringning jeg venter på; at casting-menneskerne kunne lide min audition og gerne vil ansætte mig. Arbejde lange dage på sets med masser af ventetid, bare for at lave det, jeg elsker. Blive udfordret som både menneske og skuespiller hver eneste dag. Det er dét, jeg drømmer om.
Jeg ved godt det er store drømme at have. Jeg ved også godt at mange mennesker har disse drømme og aldrig får dem realiseret. Det ændrer ikke på, at der stadig er mennesker, der får disse drømme opfyldt.
Hvorfor skulle jeg så ikke være en af dem?
The day I stop dreaming, I might as well be dead.
/M
dejligt indlæg.. følg dine drømme :)
SvarSletDet har vi andre gjort.. oh well jeg er ikke hollywood skuespiller, men jeg lever min skuespiller drøm som jeg gerne vil det nu (alting ændre sig lidt jo ældre man bliver.. og får børn! ;D )