Jeg er nu gået igang med et projekt, jeg længe har ville sætte igang. Måske er I stødt på min anden blog BUT WHO ARE YOU? og har læst indlægget allerede, men dette er en stor del af mit liv lige nu og jeg føler stærkt for at dele dette med jer.
Størstedelen af følgende er mere eller mindre kopieret fra min anden blog.
Som nævnt på den anden blog, er dette projekt en bog. Historien er mit hjertebarn og står mig meget nært allerede. Uden at afsløre for meget kan jeg fortælle at den handler om det at være en ung pige, der indser hun er tiltrukket af sit eget køn, og den fantastiske og skræmmende hvirvelvind det kan starte i hovedet på en teenager.
Grunden til jeg så gerne vil fortælle denne historie er, at jeg selv stod som 15-årig og ledte biblioteket tyndt i jagt på bøger om hvad jeg selv gik igennem. I den alder indså jeg nemlig at jeg er biseksuel, dvs. tiltrukket af og forelsker mig i både piger og fyre. Jeg blev dog grumme skuffet da jeg indså at størstedelen af teenage-litteratur handler om jagten på drømmefyren, og den smule der havde homoseksualitet som tema var rettet mod eller omhandlede fyre.
Jeg følte simpelten at jeg var for anderledes til at andre kunne skrive bøger om, hvad jeg følte og gik igennem.
Jeg har en god mavefornemmelse omkring udfaldet af denne bog, og skulle jeg være så heldig en dag at få den udgivet, håber jeg at den kan være med til at give andre unge piger de svar og den følelse af at høre til som jeg ikke selv kunne finde i samme situation.
Dette indlæg er en lille opsummering af hvad der foregår i mit hoved lige nu, og hvad der bl.a. driver mig som menneske. Jeg ville elske at kunne leve af at skrive, og hvem ved, måske er dette starten på en karriere?
/M
Ingen kommentarer:
Send en kommentar