Igår, d. 13. juli, holdt jeg lille hygge-fødselsdagsting for min fars del af familien, dvs. min far, hans kæreste, den ældste lillebror, min farbror, min farmor og hendes mand. Alt i alt var det en hyggelig eftermiddag og aften med god mad og godt selskab, men der er noget specielt jeg vil fortælle med dette indlæg.
![]() |
| Jeg undskylder kvaliteten - billedet er taget med min HTC Cha Cha telefon. |
Det er en helt simpel guldkæde, og vedhængene er også helt simple, og det kan jeg rigtig godt lide. Mine ringe må gerne blive så store og voldsomme som muligt, men når det gælder halskæder skal de helst være simple. Måske hænger det sammen med at jeg har piercing i næsen og en stav på tværs af højre øre, så for at det ikke skal blive for voldsomt at se på, må eventuelle halssmykker gerne nedtones.
Tro, håb og kærlighed er et koncept jeg er ret pjattet med, for det er tre helt basale begreber et menneske kan have brug for for at holde sig oppe.
Tro: Det behøver ikke engang være religiøst. Selvom nogen klarer sig igennem hårde tider ved hjælp af religion, er det så meget mere end det. Jeg plejer at sige, at jeg er ikke religiøs, men skulle jeg vælge, ville min religion være kærlighed og karma. Opfør dig overfor andre som du gerne selv vil behandles og elsk din næste uanset religion, race og seksualitet - så kan der kun komme gode ting i din retning. For mig personligt har jeg troen på at jeg en dag bliver rask og medicinfri at klamre mig til.
Håb: Håb er en finurlig størrelse. Det kan være stort, det kan være småt, det kan være hemmeligt, spirende, glødende. Man kan altid have håb - det er noget ingen nogensinde kan tage fra dig. Der er ingen grænser for hvad du har lov til at håbe for. Igen for mit vedkommende er det en rask og medicinfri hverdag jeg håber på, og det skal nok komme en dag.
Kærlighed: Åhh, hvor skal jeg begynde? Kærlighed er så universelt. Kærlighed er et sprog alle kan tale og forstå. Kærlighed er smukt. Biblen har helt ret i den passage der læses til bryllupper - den der handler om, at "kærlighed dømmer ikke, misunder ikke, bærer ikke nag". Jeg kan skrive side op og side ned om hvor fantastisk kærlighed er, men for at gøre en lang historie lidt kortere, så er jeg fantastisk stor fan af kærlighed og mener ikke det kan spredes nok. Alle kan give kærlighed - og alle fortjener at modtage kærlighed.
Jeg håber at verden en dag bliver bedre til at sprede kærlighed frem for had og bitterhed - forestil jer hvor smuk en verden vi så ville leve i.
/M

Godt indlæg og endnu en gang tillykke :)
SvarSlet