TONIGHT, WE ARE YOUNG

Jeg har besluttet mig for at der skal ske noget drastisk nu.
Jeg var til en fødselsdag i lørdags, hvor jeg havde en god snak med min tantes mor. Basically blev vi enige om, at nu er tiden til at gøre en masse jeg måske ikke får mulighed for senere. Jeg er ung, og tiden er inde til at gøre en masse som nogen måske vil kalde dumt. Det er nu jeg skal være vild. Få tatoveringer, drikke mig i hegnet, generelt bare gøre noget jeg måske ikke ville gøre om 20 år.
Jeg har besluttet mig for, at nu skal jeg have dreadlocks.
Jeg har længe leget med tanken, især efter jeg faldt over The Glee Project og den her vildt cool dude, Samuel Larsen. Hans rockstar-attitude og laid-back indstilling til livet gjorde, sammen med det fact at han er sindssygt talentfuld, at jeg hurtigt begyndte at se ham som en slags forbillede. Hans trademark er hans lange dreadlocks. Dér blev jeg for alvor interesseret i dreads. Ikke for at være ligesom ham, på nogen måde, men fordi det udtrykker individualitet på så højt et plan at jeg ikke kan andet end at være fascineret.
Jeg har siden søgt Youtube tynd i jagt på information om dreads, det samme med Google. Jeg fandt den ene video efter den anden hvor folk fortæller om deres beslutning, og jeg har indtil videre ikke fundet noget, der har afskrækket mig. Så længe man passer sine dreads ordentligt og vedligeholder dem med de bedst egnede produkter, er det lige så rent (hvis ikke mere) som u-dreadet hår.
Jeg har i et stykke tid nu forberedt mit hår med en øko-shampoo uden silikone, parabener, farvestoffer og parfume, og mit hår føles sundere og stærkere. Jeg har valgt at bruge en metode der ikke kræver voks, hvilket jeg har det bedst med fordi jeg gerne vil have mine dreads så naturlige som muligt.

Jeg har snakket lidt med forskellige mennesker omkring mig omkring min beslutning, og nogen mener det vil være synd, fordi mit hår er så langt, tykt og flot. Jeg kan godt se hvad de mener, men så igen, så er min beslutning taget. Det er på tide at prøve noget nyt, og hvis det ikke bliver pænt er der andre muligheder end at klippe dem af.
Om ikke andet, så er det hår - det vokser ud igen.

Samuel Larsen

/M

SO MANY SLEEPLESS NIGHTS, I WONDER...

Puh, det er tidligt - jeg bliver aldrig a-menneske, uanset om jeg vågner af mig selv eller om det er vækkeuret, der brutalt river mig ud af søvnen. Jeg gik forholdsvist tidligt kold igår i forhold til hvad jeg plejer, vi snakker halv 11-ish, efter jeg havde taget en halv sovepille (dem har jeg desværre haft brug for et par gange...). Det er lidt en gråzone med sovepillerne og hvordan de virker, for en halv kan måske liiiige strækkes til 7-8 timers søvn men bliver som regel kun til ca. 6 timer (hvilket slet ikke er nok for mig!), og en hel sovepille slår mig nærmest ud en hel dag. Desværre ser det ud til at jeg må bede min læge om flere sovepiller, for efter at have startet op på medicinen igen er mit søvnmønster røget direkte ud af vinduet. Som jeg har nævnt før, sover jeg meget i ryk, og kun få timer af gangen. Jeg vågner ikke om morgenen med følelsen af at have sovet dybt og tungt natten igennem. Det irriterer mig, for det gør at jeg har mindre energi i løbet af dagen til at få ting gjort. Idag vågnede jeg ved ca. halv 6-tiden, og min første tanke var "You have got to be kidding me...". Jeg kunne selvfølgelig ikke sove videre og lå bare og vendte og drejede mig. Irriterende. Jeg må få ringet til lægen.

Ellers ser dagen lovende ud. Ud fra vejret at dømme, ser det ud til at blive endnu en solrig og varm dag, der kalder på sommerkjoler. Jeg kom hjem fra dansetræning igår med vabler på mine vabler - det er smertefuldt at gå Converse All-Stars til! Jeg vil lave en kop kaffe og hoppe under en bruser inden turen går til Faxe for at besøge en veninde. Jeg glæder mig, det er for længe siden jeg har set hende!

Jeg prøver nu at passe bedre på mig selv. Pga. varmen har jeg altid en flaske vand i tasken, og jeg ved, at hvis jeg ikke passer ordentligt på mig selv, har jeg to familier der er klar til at give mig en kærlig, men verbal røvfuld - min biologiske familie og min anden familie, Sceptor. Uanset hvilke højere magter der er derude, har vedkommende valgt at velsigne mig med at have alle disse fantastiske mennesker i mit liv. Tak.

/M

I'M FEELIN' IT

Igen en dag med superlækkert vejr. Jeg er igen hoppet i sommerkjolen, kan ikke holde ud at have andet på :)
Min krop er godt brugt efter igår, der blev danset til sveden løb (hvilket nok delvist var fordi lokalet i forvejen var hamrende varmt...) og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke kan mærke det idag. Især mine mavemuskler, som jeg set i bakspejlet vistnok glemte at strække ud, er ømme. Det var det hele værd, though. Jeg kom hjem med den der tilfredse følelse i kroppen af at have brugt en masse energi på noget jeg elsker, og der gik da heller ikke mere end to timer før jeg sov som en sten... Hvilket bare resulterede i at jeg vågnede hammer-tidligt og ikke kunne sove videre.

Lige om snart skal jeg finde ud af at mødes med min bedste ven så vi kan aftale hvordan og hvorledes det skal forløbe imorgen når vi starter med at danse. Jeg glæder mig, vi skal rode lidt med noget hip-hop, en genre som jeg ikke rigtig har leget med før, så det bliver fedt og garanteret også lærerigt at udvide min dansehorisont.

I skrivende stund lægger jeg neglelak (my addiction...) mens jeg genoplever mine teenage-år med tonerne af McFly, som jeg med stolthed gerne erklærer jeg har fulgt siden deres første tv-optræden nogensinde. De er et band, som mere eller mindre bar mig igennem mine teenage-år fra jeg var ca. 13 år gammel, og som jeg aldrig tror jeg bliver træt af at grave frem igen og igen!

/M

POSITIVITET?

Idag må være det man bedst betegner som en sommerkjole-dag! Solen skinner helt fantastisk, og har på fornemmelsen, at når eftermiddagssolen står lige ind på min lejlighed senere, bliver her ret varmt. Derfor har jeg fundet en af yndlingskjolerne frem. Jeg skal dog ikke ud i solen indtil jeg har fået lokaliseret min solcreme - med min hvide porcelænshud bliver jeg nemlig ikke brun, bare rød.

Som jeg har skrevet før, så begynder jeg at danse igen i næste uge - og jeg glæder mig så meget. Både sammen med min bedste ven og nogen andre, men også sammen med musicalgruppen Sceptor. Det bliver så godt at komme igang igen, og som sagt kan det forhåbentlig være med til at forbrænde nogen af de ekstra kilo der har sat sig. Og så er der selvfølgelig også alt det med endorfiner, som heller ikke er helt skidt :)

Dette indlæg er egentlig bare et "what's on your mind"-indlæg, så I får også lige et billede med på vejen, som jeg synes alle burde have hængende som motivation for at leve livet fuldt ud.

/M

UPDATING LIFE

Jeg har nu været tilbage på medicin i godt en uge nu, og kan allerede mærke pillerne begynder at have en eller anden form for effekt. Hvordan det?
Jeg er træt konstant. Jeg kan tage en lur midt på dagen, vågne og være nogenlunde frisk, og så stadig være klar til at gå død kl. 20. Uanset om jeg har taget en lur eller ej, vågner jeg alligevel mellem kl 3 og 6 hver morgen og kan ikke umiddelbart sove videre. Hvis jeg så falder i søvn igen, vågner jeg som regel mellem kl 10 og 11. Alt i alt er det ikke et holdbart søvnmønster.

What else is new?

I mandags var jeg en tur omkring DR's Aftenshowet og snakke lidt om den gode tone på nettet sammen med en veninde. Vi var derinde som repræsentanter for en hadegruppe mod hadegrupper tilsat en knivspids ironi. Jeg havde lagt makeup hjemmefra som vi havde fået besked på, og var lige 10 cm højere efter en hurtig tur i make-up stolen hvor jeg fik den ene kompliment efter den anden af make-up-artisten :) Vi mødte en masse interessante mennesker i green-room'et, og da vi endelig kom på, snakkede vi lidt om hvor let det er blevet at lave hadegrupper og hv.orfor vi ikke synes det er okay. På trods af vi ikke havde fået så meget forberedelsestid til spørgsmålene og mine svar var ret improviserede, synes jeg der kom noget fornuftigt ud af det. Det var generelt en god oplevelse, som jeg synes jeg har fået noget godt med hjem i bagagen fra. Den positive respons har været overvældende og gør mig bare mere motiveret på at sprede kærlighed frem for had, og budskabet om at mobning og generel hadefuld opførsel ikke er okay

Min bedste ven og jeg har på det seneste arbejdet på at få et dansehold op og køre, bare os og nogen venner der ligesom os gerne vil bruge et par timer et par gange om ugen på noget sjov motion som er lidt federe end at slave løs i et fitness-center. Vi har snakket frem og tilbage med forskellige lokaler, og nu kan vi endelig komme igang. Vi starter i næste uge, og jeg glæder mig som et lille barn! Det er alt for længe siden jeg har været involveret i noget seriøs dans, og nu har jeg chancen for at komme i form igen og forhåbentlig smide et par af de kilo der gemmer sig på sidebenene.
Jeg tror også det kommer til at have en positiv effekt på min psykiske tilstand, for dans er jo motion, og motion udløser endorfiner, ergo burde jeg kunne mærke en positiv effekt efter en heftig, svedig dansetime :)

Denne aften skal nok bruges på afslapning sammen med tv-serien Criminal Minds, som nok er den eneste krimi-serie der virkelig har fanget mig. Jeg er sikker på det er dét, at de laver psykologiske profiler af gerningsmændene, der fascinerer mig grænseløst. Jeg ville elske at arbejde med sådan noget.

/M

IT'S TIME FOR A CONFESSION...

Jeg må erkende, det er ret svært at blogge regelmæssigt. Især om sådan et emne. Indlæggene kommer i hop og spring efterhånden som jeg får tid / taget mig sammen til at blogge, og så er der altid det evige spørgsmål - hvad jeg skal blogge om. Det er ikke engang fordi jeg har en så spændende og travl hverdag at jeg ikke har tid. Tid har jeg masser af.

Det næste bliver meget personligt, men da det er en personlig blog, føler jeg, at jeg godt kan skrive det.

Jeg har en lille tilståelse. Det har intet med bloggen at gøre; og så alligevel. Mest af alt har jeg bare været dum.
I den sidste halvanden - to måneders tid har jeg ikke taget mine piller. Jeg løb tør, for at sige det ærligt, og fordi min dosis er dum i forhold til pillepakning og udbud og efterspørgsel kostede de lige i overkanten af hvad jeg kunne overskue. Jeg holdt simpelthen bare op med at tage dem fra den ene dag til den anden - og for pokker hvor kom jeg til at mærke det.
I starten blev jeg voldsomt svimmel. Jeg skulle bruge et par sekunder ekstra på at fokusere, hver gang jeg drejede hovedet eller bare flyttede blikket. Jeg blev også enormt syg deromkring, så jeg skød skylden på den bihulebetændelse der nedlagde mig, men senere har jeg læst mig frem til at det er en normal reaktion på at gå kold tyrker på antidepressiver.
Min appetit styrtdykkede, og jeg havde svært ved at holde maden i mig hvis jeg spiste bare lidt mere end jeg plejede. Jeg er ikke bulimiker og bliver det heller aldrig, men min krop ville simpelthen ikke holde på mere mad end absolut højest nødvendigt. Samtidig sov jeg værre og værre om natten, hvis jeg overhovedet sov. Jeg kunne ligge vågen og bare stirre ud i mørket i timevis fordi mine øjne ikke ville lukke sig. Dette gjorde selvfølgelig at jeg var træt og uoplagt om dagen, og når jeg som regel faldt i søvn engang ud på de små timer, skulle der mindst et jordskælv til for at vække mig.
Efterhånden som den ene uge afløste den anden lagde jeg mærke til hvordan jeg følte mindre og mindre. Som jeg har skrevet før, føler jeg mig tit som en tom skal, men nu blev dette taget til helt nye højder. Jeg kunne langsomt mærke hvordan min krop blev drænet, og set i bakspejlet følte jeg en del da jeg tog mine piller. Min krop blev reduceret til en zombie-lignende tilstand hvor jeg efterlignede mimikken hos mennesker omkring mig, frem for selv at føle glæden i at smile og grine. Når jeg var alene eller ikke lige var en del af en samtale, kunne jeg sidde og stirre tomt ud i luften.
Min hverdag bestod basically af at ligge i sengen og se fjernsyn, kun lige afbrudt af at gå på toilettet eller finde noget nemt at spise. Min lejlighed lignede, og ligner stadig, et bombekrater. Jeg blev rigtig dårlig til at tage kontakt til vennerne, og så dem egentlig kun når de hev mig ud af huset eller selv vovede sig på besøg. Bare det at skulle ringe til nogen var en udfordring der blev udskudt så længe som muligt.

Nu er jeg tilbage på mine piller og sidder med en knude i maven. Det har været så dumt, for jeg troede i min forskruede hjerne at jeg havde det okay. Set i bakspejlet var jeg alt andet end okay. Nu er jeg tilbage til start med pillernes proces, og jeg håber på jeg snart kommer ovenpå igen.
Jeg har ihvertfald lært lektien.

/M

LIFE'S TOO SHORT...

Hej søde mennesker!
Jeg er pt. ret vild med denne sang - dette er Darren Criss-versionen fra Glee (det har aldrig været en hemmelighed at jeg er temmelig pjattet med den serie). Originalen er af Young the Giants. Jeg vil ikke ødelægge noget for dem der ikke er nået dertil i serien endnu - men den kunne ikke have været mere smukt og perfekt placeret.

Jeg er bl.a. pjattet med sangen på grund af teksten. Det er så smuk lyrik, og grunden til at jeg deler den med jer, er fordi jeg føler jeg i høj grad kan relatere til den. Så mange bidder af teksten kunne overføres til hvordan jeg har det af og til.  Dette indlægs titel er da også, meget passende, en del af første linje i sangen.

Der er især ét stykke af teksten der har brændt sig fast i min hjerne.

If I could find a way to see this straight
I'd run away to some fortune that I should have found by now
So I run now to the things they say could restore me
Restore life the way it should be
I'm waiting for this cough syrup to come down

One more spoon of cough syrup now, oh
One more spoon of cough syrup now, oh...

Lige præcis denne bid af teksten, synes jeg, forklarer rigtig fint hvordan det føles at være afhængig af medicin for at føle sig "normal". Hvordan det føles at være så ivrig / desprat efter at få det bedre, at man er villig til at prøve nærmest hvad som helst de kan tilbyde en. Jeg føler også det kan være med til at tegne et billede af, hvordan man nærmest bare venter på de sætter dosis op fordi den nuværende ikke hjælper (One more spoon of cough syrup now...), og ikke mindst hvordan man / jeg af og til føler, at sygdommen har sat ens liv på hold.

Jeg skal nok finde den fortune that I should have found by now. En skønne dag skal jeg nok finde den. Indtil videre er der kun at vente for this cough syrup to come down....

A dark world aches for a splash of the sun...

/M