AND I'M FEELING GOOD

Jeg har det bare så godt for tiden!

Selvom det mere eller mindre er blevet vinter, og timerne med lys er blevet færre, har jeg det helt uendeligt godt. Mine øjne stråler igen, og mit smil føles mere og mere ægte. Andre kan også se det, min mor fortæller mig igen og igen at jeg ser ud til at have det meget bedre - og med god grund, for det har jeg! Det har tydeligt vis hjulpet at gå op i dosis!

Jeg har fået det så godt, at jeg sammen med min sagsbehandler skal lave uddannelsesplan til februar! Havde du spurgt mig for bare et halvt år siden, om vi ikke snart skulle igang med sådan en, havde jeg kigget forskrækket på dig, men nu er det en helt anden historie. Jeg savner mere og mere at have noget at bruge mine dage på. Jeg er langsomt ved at have vendt min døgnrytme (der er selvfølgelig ups'ere en gang imellem, hvis en serie tager min tid og klokken pludselig er 5 om morgenen). Jeg har rent faktisk LYST til at stå op og få noget ud af dagen. Igår gik jeg en time i skoven med min mors hund og bare nød solskinnet, naturen og det elskelige, men lettere dumme kræ der traskede afsted ved siden af mig.

Jeg har endda fået det så godt, at jeg på helt eget initiativ er begyndt at rydde op i det bombekrater, der er min lejlighed. Det startede i forgårs med "Arh, jeg tager lige gryderne", og inden jeg fik set mig om gik jeg og samlede skrald og satte tallerkener i blød. Det lyder simpelt, men når det har hobet sig op om ørerne på én og man simpelthen ikke har kunne finde lysten eller energien til at ordne det, er det et KÆMPE rush når man rent faktisk kommer igang og mærker, at det ikke tapper én for energi! Ganske vidst er ryge-pauserne måske lidt hyppigere end hvis min mor holdt mig i ørerne, men det vigtigste er, at det SKER, og det sker i MIT tempo. Jeg samler skrald i store sække, og min mor er så sød at hun har lovet at køre dem på lossepladsen for mig. Der hvor jeg bor har vi nemlig én affaldscontainer til tre opgange - så synes jeg altså det er ret douchebag-agtigt at fylde den med store skraldesække.

Jeg glæder mig så meget til at blive færdig, og har faktisk inspirationen og energien til det nu. Jeg glæder mig så meget til ikke at skamme mig over min lejlighed, og rent faktisk have folk på besøg - jeg ved ihvertfald der sidder nogen bedsteforældre og gerne vil komme forbi til en kop kaffe :) Jeg er så modig, at jeg har sat mig en deadline - på fredag skal min lejlighed være fuldstændig cleanet, for der kommer min veninde forbi. Jeg er rent faktisk opsat på at få det gjort, og er for en gangs skyld sikker på jeg møder denne deadline!

Derudover har jeg også fået energien til at gøre noget godt for mig selv og min krop. Efter at have levet af cola light og færdigretter, er jeg nu gået på sukker-detox, hvilket betyder at jeg i 5 uger ikke må indtage noget, hvor der er tilsat sukker eller sødestoffer. Det har betydet kold tyrker på cola light (måske jeg skulle begynde at drikke danskvand?), og jeg er også mere opsat på at spise sundere. Samtidig har min veninde og jeg sat os for at fuldføre the 30 Day Squat Challenge, hvor man i 30 dage laver flere og flere squats (selvfølgelig med hviledage), og så supplerer jeg med mave-øvelser og andet for at få strammet op. Vi startede igår, og jeg vejede og målte mig oppe hos min mor - om 2 uger vejer jeg mig igen, og så igen når jeg er færdig med detox. Hvis der kunne ryge nogen kg og cm, ville det være fantastisk!

Kort sagt har jeg SÅ meget mere mod på livet nu. Jeg er begyndt at hvile i mig selv og samtidig mærke den sunde rastløshed der opstår ved ikke at lave noget. Vinteren igennem skal jeg kun koncentrere mig om at begynde at læse noget mere og træne min hjerne til at huske bedre og øge min koncentrationsevne, og så tager vi den derfra til februar.

Livet føles jo godt!

/M

PROGRESS?

Endnu en uge er gået - dvs. endnu en uge med medicin, psykoterapeut og psykiater.

De opmærksomhedsskærpende piller var ikke en succes, da den eneste virkning jeg mærkede var, at jeg blev rastløs, hyperaktiv og enormt irritabel. Jeg følte mig som et damp-barn med voldsom PMS. Jeg følte jeg kunne springe rundt på væggene, men når min mor kom med forslag til borddækningen til lillebrors fødselsdag mens han og jeg var igang med at sætte op, kunne jeg mærke irritationen boble, og jeg følte mig nærmest bipolar.
Det siger vidst sig selv at de er lagt på hylden igen.

Derudover får jeg en indkaldelse til CT-skanning indenfor den nærmeste fremtid. Mine primære problem-punkter er min koncentrationsevne, som er mindsket utroligt kraftigt i forhold til jeg før i tiden kunne sidde en hel dag med næsen i den samme bog uden pause, og min hukommelse, som er helt ude og skide. Jeg er ikke helt 100% sikker på, hvor i hjernen disse ting foregår, men ikke desto mindre har min psykiater bestilt en CT-skanning til mig, så vi kan udelukke, at disse problemer skyldes noget fysisk.

Med forsøget med de opmærksomhedsskærpende piller har vi kunne udelukke mulig ADD som årsag - tilbage der angst og/eller stress, der evt. kan have en indvirkning på min depression. Spørgsmålet, der er dukket op et par gange, er, om jeg overhovedet lider af en depression - jeg er jo ikke depressiv, som sådan. Jo, jeg får episoder hvor det føles som om der sidder et sort hul i mit bryst og suger al energi til sig, og af og til medfører det at jeg græder, men der er langt imellem disse tilfælde.

I det mindste ved jeg at mine antidepressiver begynder at have én eller anden form for effekt - med den øgede dosis har jeg nemlig oplevet en øget træthed. Jeg føler mig konstant drænet og udmattet, men på trods af det har jeg stadig svært ved at få vendt min døgnrytme.

Det mest frustrerende i verden er at lægge sig i sin seng, træt som bare pokker, men selvom du lukker øjnene og slapper af falder du ikke i søvn - du ligger bare og mærker sekunderne, minutterne tikke forbi, og af og til mister man fuldstændig tidsfornemmelsen, og pludselig er klokken halv 5 om morgenen, og man har ikke fået et øjebliks hvile. At stå op og på ingen måde føle sig udhvilet. At tage op til flere ufrivillige all-night'ere, efterfulgt af at man sover i godt og vel et døgn bagefter. Derefter er man vågen i mindst et døgn - og så har vi en ond cirkel.

/M

NYE TIDER?

Bum. Så har jeg afsluttet session nr. 2 hos psykiateren, og der sker allerede ting og sager.

For det første er min dosis blevet sat op med 10 mg, så jeg altså skal tage 40 mg. I samme åndedrag fortæller han mig, at det er normal voksendosis, og det første der flyver gennem mit hoved er tanken om, hvorvidt jeg så har været mere eller mindre underdoseret de sidste snart 3 år. Men det er hvad det er; nu er det bare at vente at se hvordan det virker.

For det andet, og det er jeg meget spændt på, har han sat mig til at afprøve nogen såkaldt opmærksomhedsskærpende piller. Jeg kan ikke huske navnet umiddelbart, men pointen er, at de skal give mig et ekstra lille kick. Der skal nok eksperimenteres lidt med dosis for at finde den helt rette, men ihvertfald skal de tages med 3 timers mellemrum, og i starten skal jeg nøjes med en halv pille. Den første halve pille er allerede taget. Virkningen indtræder først rigtig efter 3 timer (eller også virkede de kun i 3 timer - min hukommelse er stadig helt ude at skide). De eneste egentlige bivirkninger kan være hjertebanken, og hvis man tager dem på tom mave, kan man også få ondt i maven.

Jeg er ret spændt på at se hvordan det udfalder.

Det gik lige op for mig, mens jeg skrev alt det her, at ikke alene fungerer den her blog som et indblik i. hvordan det er at leve med en psykisk diagnose, men den kan også fungere som en hjælp for mig til at kunne overskue lidt bedre, hvorvidt jeg får det bedre eller dårligere - og så vil det da også være spændende ude i fremtiden at kunne finde den her blog frem igen og læse lidt om, hvad der foregik i mit liv, da jeg var 21 - 23 år.

Nu vil jeg prøve at være produktiv - jeg har en tøjvask der skal sættes over, og så fylder min yngste bror 17 idag, så i aften står den på boller og kage oppe hos min mor.

/M

UPDATE: SIDEN SIDST

Åh wow. Det er over et år siden jeg sidst har blogget her. Hvad er der sket siden sidst?

Jeg har i snart et halvt år gået hos en psykoterapeut, hvor det bl.a. er mindfulness og kunst-terapi, der er på dagsordenen. For første gang følte jeg, at jeg havde en "behandler", der rent faktisk forstod mig, og jeg er virkelig glad for at have en sagsbehandler på jobcenteret, der fik dette arrangement kørt i stilling.

Derudover er jeg netop startet hos en psykiater. Mit håb er at jeg kan blive stabiliseret, især mht. medicin, da jeg ikke synes den dosis og det præparat jeg tager nu, har den effekt jeg gerne ville have. Jeg har kun haft én session hos min psykiater, men han virker rigtig flink, og jeg har gjort det klart med mig selv fra starten, at han kan kun hjælpe mig hvis jeg er 100% ærlig overfor ham, hvilket jeg selvfølgelig vil bestræbe mig på, selvom det kan blive hårdt.

Derudover havde jeg en skøn, skøn sommer med Roskilde Festival samt familiekoloni og sommerhusferie med min daværende kæreste og hans familie. Der har været nogen små-hårde perioder med mindre meltdowns og et forhold der sluttede, men jeg er stærkt indstillet på at kæmpe mig igennem vinteren med bl.a. lysterapi (takket være min psykoterapeut), mindfulness og andre kreative input.

En lille, hurtig update om hvad der sker i mit liv, ikke mindst på depressionsfronten og kampen for at få det bedre.

/M